Nyheder ungdom

Vores U10 drenge blev i weekenden en suveræn vinder af A1 rækken med maksimumpoint efter 10 kampe. Med en samlet målscore på 208-124 og en meget stabil og flot indsats gennem hele sæsonen, er det nu med stor spænding at de tager til U10 DM i Greve i den kommende weekend. Her skal de prøve sig af mod de bedste hold fra hele Danmark og se om de kan spille sig videre fra den indledende pulje, hvor modstanderne hedder Nordthy, HIK og Stautrup. Kom til Greve og bak U10 drengene op -  programmet for U10 DM kan ses på dette link: http://www.cumap2.dk/cup/u10dm20165636.htm

Efter en sikker sejr på 20-14 over Slangerup i pokalturneringens semifinale, er TIK´s U10 drenge klar til pokalfinalen.

Pokalfinalen afvikles i Frederiksberg Hallerne søndag den 20/12 hvor modstanderen hedder TMS Ringsted, som slog Team Helsinge med 20-12 i deres semifinale. TMS Rinsted er et særdeles godt bekendtskab af TIK da vi har mødt dem adskillige gange, samt afholdt fællestræninger sammen.

De sidste par kampe har været meget jævnbyrdige hvor TMS Ringsted dog har trukket sig sejrrigt ud af begge opgør. Vi håber dog at pokalfinalen bliver et vendepunkt i den statistik, da drengene har vist en opadgående formkurve gennem de sidste par måneder.

Med en knusende sikker 10-måls sejr på udebane over Herlev beviste TIK's bedste herrehold klassen i søndagens opgør mellem to oprykkere, der har placeret sig i hver sin ende af rækken.

Ganske vist gik det en anelse trægt til at begynde med i Herlev Hallen - i hvert fald set med TIK-øjne. For selvom modstanderholdet fra Herlev havde sine besværligheder med at putte boldene i mål bag en velspillende Andreas Voetmann i Taastrup-målet, så var der heller ikke nævneværdig trængsel foran Herlev-målet. Det skyldtes først og fremmest, at Taastrup-drengene skulle bruge de første 10 minutter af opgøret til at finde et passende boldtempo i angrebsspillet, men det handlede også om, at mandskabet behøvede lidt tilløb, før man fandt redskaberne til at straffe de fejl, som Herlev-holdet begik. Men efterhånden som halvlegen skred frem, fik TIK en anelse mere form på tingene, men dog ikke mere end at man måtte være tilfredse med en smal tomåls føring ved banebyttet, primært grundlagt på en stærk kontrafase - direkte affødt af en lang række redninger af Andreas Voetmann, som var virkelig stærk spillende i TIK-målet søndag eftermiddag.

U4-6

Lørdag den 28-11                        kl. 12.00-13.00                             Fløng-hallen, Fløng Byvej 24, 2640  Hedehusene
Søndag den 6-12                         kl. 09.00-10.00                             Hal B
Lørdag den 12-12                        AFLYST
Lørdag den 19-12                        kl. 08.30-09.30                             Hal C

U8

Lørdag den 28-11                        kl. 13.00-14.00                             Fløng-hallen, Fløng Byvej 24, 2640  Hedehusene
Søndag den 6-12                         kl. 10.00-12.00                             Hal B
Lørdag den 12-12                        kl. 09.30-10.30                             Hal C
Lørdag den 19-12                        kl. 09.30-10.30                             Hal C

Sejren var ellers inden for rækkevidde med stillingen 15-10 i TIK’s favør med små 20 minutter tilbage af opgøret i en velbesøgt hal i Taastrup, men FIF var skarpest i afslutningen, og Taastrup-drengene løb tør for ressourcer.

Alt tydede ellers på, at TIK mere eller mindre kunne sætte status over på cruise-control og køre en sikker sejr i hus, da 2. halvleg var blot 10 minutter gammel. FIF’erne virkede modløse og fantasiforladte i deres angrebsspil, samtidig med at TIK-keeper Andreas Voetmann effektivt havde pillet pynten af Frederiksberg-skytterne i et solidt samarbejde med et stærkt TIK-forsvar. Ydermere var Nikki Kvist ualmindelig veloplagt og velspillende foran FIF’s flade 6:0-forsvar, hvor det blev til en række fine individuelle aktioner. Desværre for Taastrup-holdet måtte han tage plads på bænken med en ødelagt tommelfinger midt i halvlegen, og det tog brodden en anelse af TIK’s angrebsspil. Samtidig stoppede hjemmeholdet med at udnytte momentum i kontrafasen, og i det hele taget var de fysiske ressourcer under et regulært pres – især fordi FIF fik bedre fat i forsvarsspillet efterhånden som halvlegen skred frem.

Hjemmeholdet havde svært ved at finde de effektive, angrebsmæssige løsninger, og kombineret med en række brændte chancer og uprovokerede fejl, blev FIF budt ind i kampen igen. Heldigvis kunne Christoffer Haugaard med et vaskeægte energimål i det sidste minut bringe balance i stillingen til 21-21 og sikre TIK det ene point i en match, som TIK nok burde have sat sig tungt på. De øvrige resultater i rækken gør dog, at TIK’s unge mandskab bevarer førstepladsen i 2. division, forud for næste weekends kamp på udebane i Herlev.

Nikki Kvist 9 (4), Hakan Sahin 4, Christoffer Haugaard 3, Mark Hermansen 2, Christian Servais 1, Jeppe Jalsøe 1 & Morten Bomholt Mikkelsen 1

 

Efter blot at have fristet en tilværelse som nyoprykker i 2. division i to spillerunder lagde Taastrup-drengene søndag eftermiddag sig elegant i spidsen af rækken med en knusende 10-målssejr over BK Ydun,

Og lad det være sagt med det samme; der stod hjemmeholdets signatur på hovedparten af begivenhederne i en meget flot kulisse i Taastrup Idrætscenter, der fik mulighed for at demonstrere både varieret og seværdigt håndboldspil for øjnene af både borgmester Michael Ziegler og knap 300 tilskuere. Samlet set en flot debut på hjemmebanen, hvor især Nikki Kvist var iøjnefaldende som den absolutte motor kampen igennem.

TIK’erne bragte sig tidligt foran i opgøret med mange fine, individuelle aktioner og stor scoringssikkerhed, og da forsvaret samtidig stod solidt foran en velspillende Andreas Tyndeskov Voetmann i TIK-målet, så var det svært for Ydun at komme med begavede modtræk, og faktisk måtte de en del gange bare se på, når det unge Taastrup-mandskab straffede deres fejl med en særdeles effektiv kontrafase, hvor især højre angrebsside med Mark Hermansen og Rasmus Gullfoss trådte i karakter med både assists og mål. Og det lykkedes aldrig rigtigt for Frederiksberg-drengene at kaste grus i en velsmurt TIK-maskine, som kunne gå til pausen foran 15 – 9.

dette link kan du se det fine kampprogram for både damer og herrer for 1. halvdel af sæsonen.

Klubben har valgt, at ungdomsafdelingen fra U10-U18 igen skal til Prag i påsken. Der sendes informationer ud efter efterårsferien. Konceptet bliver identisk med sidste år, og prisen bliver igen kr. 2.600, idet vi som sædvanlig regner med stor opbakning til salg af julekalendere. For U16-spillere under TIK/AJAX følger pris og arrangement AJAX, men vi håber på at komme til at bo på samme hotel.

Håndbold for alle
 Vi skal både have plads til de ambitiøse og sjove

For at give de bedste oplevelser for medlemmerne i vores klub, så er det en forudsætning at forældre og spillere er engageret, da vores forening bygger på frivillig arbejdskraft. Desto flere som er med til at løfte opgave jo bedre oplevelser kan vi tilbyder vores medlemmer.

Hvad er du - yder eller nyder?

Læs mere om hvordan du kan blive en aktiv del af vores klub.


 Se mere...


TIK 
Kontingent 
Se mere...
icon4
Hjem
 
Se mere...

Dame
Håndbold Se mere...

Bliv
Sponsor
Se mere...

Herre
Håndbold
Se mere...

Støt
Klubben
Se mere...