Nyheder ungdom

Husk at støtte vore sponsorer - de støtter os

Efter en sæsonstart hvor pigernes store træningsindsats ikke har afspejlet sig i spillet på banen, så blev weekenden i Gudme et lille vendepunkt. Det blev til 4 klare sejre i det ellers stærkt besatte GOG-cup. Vigtigst af alt lignede spillet igen noget, som både spillere og trænere kan være tilfredse med. 

U14 piger lagde sæsonen ud med at vinde HEI Elitecup. Der var efter en turnering, hvor pigerne generelt spillede det ringeste håndbold længe set. Der er således noget at tage fat på i hallen, hvor intensitet, koncentration og vilje skal op i et højere gear, hvis spillernes ambitioner for denne sæson skal indfries. Dog skal det bemærkes, at det kendetegner et sandt mesterhold, at man også sejre i modgang.

Så er det tid for opstart for klubbens mindste medlemmer. Træningen for U8 (årgang 2006-2007) starter lørdag den 16/8 kl. 9.30-10.30 i hal C.

U4-U6 (årgang 2008 og senere) starter lørdag den 24/8 kl. 8.30-9.30 i hal C.

Nye spillere er meget velkomne. Mød blot op i hallen til 2 gratis prøvetimer.

Det har været den store strandhåndboldsweekend med afsluttende stævne i Ishøj. For U12 piger blev det til et nederlag i finalen og U12 drenge nåede semifinalen. U14 drenge og piger havde valgt at dele førsteholdstrupperne i 2 lige stærke hold. Det betød en 3. og 4. plads for drengene til SM og en 1. og 3. plads for pigerne, som desværre var havnet i samme pulje. Først og fremmest var det dog de glade børn og det gode vejr, som prægede weekendens kampe i en sjov variant af vores sport.strandhaandbold SM 2014

DM_2014_1U12-drenge fik i weekenden hevet en sølvmedalje hjem ved DM. Drengene spillede et rigtig fint DM, hvor alle spillere var i gang gennem hele stævnet. Det meste af tiden fik vi vist rigtig flot håndbold, og drengene fik gevinst af deres hårde træning igennem hele sæsonen.

I finalen mod GOG ramte drengene desværre slet ikke dagen, og vi havde bl.a. svært ved at komme til målchancer. GOG var på dagen bedre end os, og de fik med stort held straffet os ved mindste fejl. Det var noget skuffende, at vi ikke kunne give bedre modstand i årets sidste og vigtigste kamp. Drengene forsøgte alt hvad de kunne, men spillet kom aldrig til at fungere i finalen.

Drengene var dog glade for sølvmedaljen, som de helt sikkert har fortjent.

TIK U14 piger fik endnu en DM-medalje til samlingen, da de i DM-slutspillet i Fredericia sikrede sig en 3. plads.

Det var med bange anelser vi tog til DM med en slidt og skadet trup. Målet var dog klart – vi ville sætte alt ind på at vinde fra start, og så måtte det briste eller bære. Første kamp stod mod sjællandsmestrene fra HIK, som vi på det seneste havde haft nogenlunde styr på. De halvskadede spillede blev spillet ud, og nu skulle det være – troede vi. Vi kommer bagud 8-1 efter en pinlig start på kampen, hvor spillerene slet ikke var mentalt klar til opgaven. Det var en utrolig skuffelse, at se den dårlige indstilling på banen. Der blev talt med meget store bogstaver i halvlegen, hvor vi var bagud med 8. Det hjalp og pigerne faldt ind i rytmen igen. Stille og rolig skrumpede HIK føringen og 10 min. før tid var vi kun bagud med 3. En hård udvisning, som koster 2 mål satte dog søm i kisten, men æren blev reddet. Det sluttede med et nederlag på 4, hvilket alt taget i betragtning var tilfredsstillende.

U12_HRO_2014U12-drenge 1 vandt som eneste TIK-hold i denne sæson HRØ-mesterskabet.

Drengene spillede i dag finalekampe mod FIF (semifinale) og HIK (finale). Efter nederlaget i finalen i Prag, var drengene opsatte på, at nu skulle de hjem til Danmark og vise, de er de bedste. Spillet i begge kampe hang desværre ikke ordentligt sammen, men med fight og troen på, at de var bedre end deres modstandere gjorde, at de vandt begge kampe. Nu er mål nr. 2 for i år nået, og det helt store mål DM i Hvidovre venter 10.-11. maj.

Resultatet af kampene blev således: TIK-FIF: 21-13 og TIK-HIK: 22-16

Der var sorte skyer over U14-pigerne før det 2. opgør mod GOG. En brækket hånd og Sylvie ude efter 3 minutter med et blåt øje. Det så umuligt ud, men som så ofte før er det her vi er bedst. Ingen forventer noget, alle undskyldninger er klar, hvis det glipper, og så slår vi til.

Foran med 2 ved pausen var intet afgjort, og pigerne havde brugt rigtig mange kræfter. Vi ventede på GOG-stormen, men forsvaret stod stærkt, og langsomt forsvandt den fynske tro på, at kampen kunne vendes. I stedet sluttede det med et TIK festfyrværkeri og en sejr på 20-13.

Tak til de mange fremmødte, som heppede pigerne frem til sejr. Næste weekend venter 3 hårde kampe mod HIK, Herning og Rødekro. Det virker helt uoverskueligt, men som altid tager vi det èn kamp ad gangen. Pigerne har gjort det over alt forventning i denne sæson, trods så meget modgang. Derfor er udgangspunktet endnu en gang ”alt at vinde intet at tabe”.

Husk at støtte vore sponsorer - de støtter os

Håndbold for alle
 Vi skal både have plads til de ambitiøse og sjove

For at give de bedste oplevelser for medlemmerne i vores klub, så er det en forudsætning at forældre og spillere er engageret, da vores forening bygger på frivillig arbejdskraft. Desto flere som er med til at løfte opgave jo bedre oplevelser kan vi tilbyder vores medlemmer.

Hvad er du - yder eller nyder?

Læs mere om hvordan du kan blive en aktiv del af vores klub.


 Se mere...


TIK 
Kontingent 
Se mere...
icon4
Hjem
 
Se mere...

Dame
Håndbold Se mere...

Bliv
Sponsor
Se mere...

Herre
Håndbold
Se mere...

Støt
Klubben
Se mere...