Nyheder ungdom

Endnu engang var TIK U14-piger part i et håndbolddrama. Denne gang var modstanderen GOG, og kampen galt den første af 2 kvalifikationskampe om én af 4 pladser til det officielle DM.

Holdene fulgtes ad det meste af kampen. TIK var ellers foran med 3 mål i både første og anden halvleg, men begge gange svarede GOG stærkt igen og fik hurtigt udlignet føringerne. Det var en efter sjællandske standarder usædvanligt hårdtspillet kamp med meget ”engagerede” fynske forældre. Pigerne modstod dog presset, lukkede ørerne og tog imod tacklingerne. Det bedste svar på den slags er en sejr – så bliver der pludselig helt stille. Således var der kun lyden af jublende lykkelige TIK-piger til sidst, da det sidste mål blev sat ind direkte på 3-meterkast helt oppe i hjørnet.

Intet er dog afgjort, og der må forventes endnu et drama, når der er returopgør i TIK lørdag den 26. april. Vi opfordrer hele klubben til at komme og bakke op om pigerne i en positiv atmosfære. 

Imellem jul og nytår deltog flere af klubbens hold i julestævnet i AB. U12-piger og drenge vandt begge stævnet. Drengene fik som ventet ikke meget modstand i deres kampe, men de fik spillet mod nogle andre modstandere end til dagligt bl.a. fra Polen og Tyskland. I finalen slog de tyskerne 16-7. Pigerne fik derimod spillet nogle lige kampe og vandt også kun finalen med et enkelt mål 10-9. U14-drenge 2 nåede frem til semifinalen i B-slutspillet, U10-piger nåede til 1/8-finalen i B-rækken og U16-piger nåede til 1/4-finalen i B-slutspillet. 

U14-pige 1 og U14-drenge 1 deltog i Bjerringbu12p1_ab1ro julecup. Her fik begge hold rigtig god modstand. Drengene havde det meget svært. De fandt ud af, at i Jylland der spiser man kartofler og havregryn. Spillerne var meget større og stærkere end vores spillere. Holdet gjorde det dog rigtig godt, og fik nogle gode kampe. Pigerne fik også spillet nogle gode kampe og også mod nogle stærke jyske piger. Vores piger er dog ikke sådan at ryste. De gik til den og vandt stævnet. 

Både U12 drenge og U14 piger fik en tidlig julegave med pokalsejre i finalestævnet i Hørve. Drengene levede op til favoritrollen med en sejr på 18-15 over FIF efter en lige kamp. Mere overraskende var 16-14 sejren til pigerne over storfavoritterne fra HIK. U14P_pokal_2013

Torsdag den 19/12 havde U12-drenge 1 besøg af tidligere landholdsspiller Lars Christiansen til deres træning. Baggrunden for besøget var, at drengene havde vundet en konkurrence igennem Velux, hvor præmien var en træningslektion med Lars C. Det er en europæisk konkurrence, hvor kun 3 hold har vundet. De to andre hold er fra henholdsvis England og Østrig.
Da vi startede dagens træning vidste drengene intet om, hvad der skulle ske. De var alle indkaldt til normal træning. Dog var de lidt nysgerrige for at vide, hvorfor der var flere fotografer tilstede i hallen. Det fik vi hurtigt afværget. Efter 10 minutter stod Lars så pludselig på banen i stedet for Jeppe. Ikke alle opdagede, hvad der foregik, men de blev overraskede - det samme gjorde forældrene, som heller intet vidste om arrangementet.
Gennem træningstimen lavede Lars forskellige øvelser med drengene (bl.a. fløjskud og straffekast). De synes, det var enormt sjovt, og ikke mindst at Lars selv deltog i nogle af øvelserne.
Efter træningen gik drengene i klubhuset sammen med Lars, hvor der kunne stilles spørgsmål og skrives autografer samtidig med, at der blev spist pizza. Velux havde sørget for gaver til drengene. Her fik de bl.a. den officielle champions league-bold, en M-station og en hemmelig gave.

Drengene havde en rigtig god dag, som de nok ikke lige glemmer. Stor tak til Tina Kjærbøl, som havde lavet ansøgningen til Velux. Det er dejligt med initiativrige forældre.

se indlæg i Taastrup avis her (side 16)

LarsC_1

Det blev dobbelt guld til TIK ved LalandiaCup, da både U12 og U14 piger vandt A-finalen efter flotte præstationer.

U12 piger var bagud 3-2 ved halvleg mod Roskilde, men i anden halvleg blev tingene sat på plads med 6 TIK-scoringer i træk. Dermed blev det til en samlet sejr på 9-4.

U14 Piger fik efter en noget tung sæsonstart endelig spillet til at køre i weekenden. Med sejre på 15 mål i både semifinale og finale over henholdsvis VSH og TMS er pigerne atter på sporet i kampen om at være med blandt de bedste.

U12 drenge var i Gudme, hvor de led et sjældent nederlag efter en spændende finale mod rivalerne fra GOG. Kampen endte 8-7. U14_lalandiacup_2013

TIK havde fire hold med til StjerneCup i Roskilde i pinsen. Det var et stærkt besat stævne, hvor vores U12-drenge og piger samt U14-drenge og piger skulle se, hvordan de pt stod i forhold til nogle af landets bedste hold. Alle hold klarede sig fint. U14-piger imponerede nok mest med at vinde stævnet. I finalen vandt de over Ikast, som hører til et af landets stærkeste hold.

U12-drenge vandt også stævnet. De vandt alle deres kampe meget overbevisende. Finalen var mod Roskilde, som blev besejret med 21-9.

Alle resultater kan ses her stjernecup_u12d

dette link kan du læse Tåstrup lokalavis artikel om U12 DM og på dette link kan du læse finalemodstanderns indlæg.

U12-Pigerne sikrede sig i weekenden det danske mesterskab efter finalesejr på 14-8 over Ikast. Titlen blev prikken over i'et efter endnu en sæson uden nederlag. Det holdt dog hårdt undervejs, hvor pigerne i de 6 første kampe spillede langt under sædvanligt niveau. Det var derfor via fight og ikke det normale flotte spil, at pigerne kom frem til semifinalen. I de sidste 2 kampe fandt holdet på mystisk vis igen melodien, og med fornem opbakning fra et stort medlevende publikum kunne "TIK-heksene" fejre sejren efter en solid holdpræstation. u12_DM2013

Håndbold for alle
 Vi skal både have plads til de ambitiøse og sjove

For at give de bedste oplevelser for medlemmerne i vores klub, så er det en forudsætning at forældre og spillere er engageret, da vores forening bygger på frivillig arbejdskraft. Desto flere som er med til at løfte opgave jo bedre oplevelser kan vi tilbyder vores medlemmer.

Hvad er du - yder eller nyder?

Læs mere om hvordan du kan blive en aktiv del af vores klub.


 Se mere...


TIK 
Kontingent 
Se mere...
icon4
Hjem
 
Se mere...

Dame
Håndbold Se mere...

Bliv
Sponsor
Se mere...

Herre
Håndbold
Se mere...

Støt
Klubben
Se mere...