Endelig kan vi præsentere trænerteamet, der skal stå i spidsen for holdet i 1. Division 🔥

Vi er utroligt glade for at kunne offentliggøre, at det bliver Jeppe Olsen og Andreas Stryger, der sammen udgør trænerteamet på herreholdet.

Begge har haft stor andel i, at drømmen langt om længe gik i opfyldelse. Så derfor var der ingen tvivl om, at de skulle få æren.

Både Jeppe og Stryger har repræsenteret klubbens førstehold som spiller, og mens Jeppe de seneste år har været med omkring holdet som træner, har Stryger været playmaker og hjernen bag angrebsspillet. Den hjerne får vi nu fornøjelse af på bænken.

De har begge børn i klubben, har været ungdomstrænere, og så bor de begge i Taastrup.

Så der kan i hvert fald ikke sættes spørgsmålstegn ved deres blå blod i årene.

Vi tror fuldt og fast på, at de to er de rette for klubben, og det er fantastisk, de har sagt ja til den udfordring, det unægteligt bliver.

Vi glæder os til sæsonen 2025/2026 😍

Og så skal der lyde et kæmpe stort tak til Anders Larsen og Jimmy Albrechtsen, der sammen med holdet fik os i 1. Division. Der kan ikke sættes pris på alt det, I har givet til klubben, og vi er taknemlige for jeres indsats. Vi glæder os til at se jer i Hulen i fremtiden – I er ALTID velkomne 💪